December. En magisk måned. Om en uge er det jul. Børnene mener, måneden snegler sig afsted. Nedtællingen føles uendelig. De nyder julekalendere i flæng, elsker både at bage og spise vanillekranse; men forventningen til selveste juleaften er næsten ikke til at udholde.
For mig er det modsat.
I år tog vi forskud på glæderne. På julen. Og startede allerede i begyndelsen af november med julemusik, juleklip og småkagebagning. Juletiden er kort og hurtig overstået. Det føles rart at sprede lykken ud.
Ugerne svinder hen. Det kommer igen bag på mig hvor tiden bliver af. Selvom nogle situationer gør, at det hele går i stå. Der hvor antallet af arme bliver en udfordring og trætheden overmander mig. Jeg ser mig selv falde i søvn midt i legobunken.
Må tage luft.
Trække mig væk og betragte på afstand.
Nu er det jul. Forventningerne er mange og traditioner lige så. Vi forsøger at gøre det godt. Det har betydning, at maden er god, stemningen hyggelig og børnene glade. Mit mål er at skabe minder. De er vigtige. Vigtigere end perfektionen og indfrielse af alles ønsker.
Alt bliver helt sikkert ikke som vi forsøger at forudsige. Det gør ikke noget. For vi er spændte og det kildrer.
På den rigtigste måde.