Vi har været ved stranden igen. Det er ved at være fast rutine. Noget vi gør. Noget vi elsker.

Parkerer ved farmor og farfars sommerhus og går gennem skoven.

Til vandet.

Samler lykkesten. Kaster de flade i vandet. Nogen bader. Mest mig. Nærmere et dyp. Vi har kaffe med. Kiks og frugt. Det er ren magi.

Ved vandet.

Hjemturen gennem skoven byder på kapløb op ad bakkerne. Hvor små ben burde være trætte. Midt i roen.

Den kolde tur i vandet sidder stadig i kroppen. Jeg renses. Friske tanker efter dage med rod.

En ny klarhed opstår.

Under vand.

Jeg græd i går. Af lettelse. Af taknemmelighed. 

Jeg nyder denne vilde tid. Hvor det hele føles lidt som snyd. Hvor vi er sammen hele tiden. Fordyber os i projekter hver for sig. Samles i lange snakke. Grin. Leg. Gid det aldrig stopper!

Det er vores valg.

Nu lukkes landet langsomt op. Det kræver handling. Refleksion. Vi kan gå tilbage til hvad vi var, eller fortsætte med det vi er. 

En blanding.

Jeg græder. Jeg ved godt hvorfor. Tankerne myldrer. Ordene sidder fast. Der er så mange følelser. Vigtige valg. Sættes på spidsen. Når verden uden for forandrer sig. Og jeg mest har lyst til at stå stille. 

Blive i boblen. 

Slå rødder. Opdage ro midt i kaos. Stilstand. Min egen harmoni. 

Jeg græd i går.

Langsomt forstår jeg de svar jeg behøver.

Det er okay.