Jubilæum

Det gik op for mig forleden, da jeg klippede dine negle. Samme størrelse som mine egne. Du er vokset. For øjnene af mig. Uden jeg ordentlig opdagede det.

Ti år. 

Det er rundt. En slags jubilæum. Også for mig.

Livet er vildt. Det er tydeligt, når jeg ser på dig. Der før var så lille og nu er hele ti år. Min største dreng. Min førstefødte. Med dig er alting uprøvet. Du tager imod. Min famlen. Min usikkerhed. Min kærlighed.

I disse dage fejrer vi. Vi hylder dig. Og forældreskabet. Kærligheden. Livet

Med glæde udtrykt i tårer.

Fra dem der elsker rent. 

Duft

Lavendler i blomst. Duften af sommer. Og lidt af Frankrig. Barndomsture med campingvogn. Markeder. Oliven og oste. I flere former. Varme, der flimrer. Dryppende is. 

Samhørighed.

Dufte er særlige. Ikke blot skaber de stemning, de får mig til at erindre. Oplevelser, der før var glemt. Det samme sker til lyden af musik. Med ét tages jeg tilbage. 

En svunden tid.

Min yngste skoledreng har arvet mit konfirmationsanlæg. Han er flittigt på opdagelse i den medfølgende cd-samling. Tonerne brager ud af de beskedne højtaler. Minder om min barndom og ungdom.

Tidlig voksen.

Giver perspektiv på livet, der gentager sig. Nye minder skabes.

Til samme lyd.  

At nyde

Jeg har svært ved at yde før jeg må nyde. Hvis jeg ikke finder glæde i det jeg gør, mister jeg langsomt motivationen. Gnisten forsvinder. Mit lys. 

Meningen.

Jeg vil nyde før jeg kan yde. Være glad i det jeg gør. I hverdagen. I livet. Ikke nøjes. Ikke gøre hvad andre forventer. 

Ikke mere. 

Ikke vente på i morgen. Jeg nyder for at kunne yde. Ellers snyder jeg mig selv. Det er svært. For kroppen husker. Husker det hovedet har fortrængt. Lagrer berøringer. Følelser. Oplevelser. Det kan føles som smerte. Fysisk. 

Et råb.

Om at tage sig selv alvorligt. Min krop. Der husker før jeg selv forstod. Stole på, at det der føles rigtigt for mig, er rigtigt. Og vigtigt. Ingen andre kan skabe min lykke. Den ligger i mig selv og i de valg jeg træffer. Det starter indeni. Det kan ikke defineres. 

Det rummes.

I de uoverskuelige øjeblikke. I ensomheden. I alle lykkeglimt. I gråden, der ikke skal forklares. I kys. I kram, vi ikke må give.

Følelsen er tydelig, så længe den kan.

Få plads.