Det vigtigste i julen. 

Taknemmelighed. Kærlighed. Inderlighed. 

Og risalamande. I store mængder. 

Jeg glædes over lyset. Varmen. 

Forventningsfulde blikke. 

De mærker det. Fulde af magi. 

Særlige sekunder. Minder fra barndommen. 

Stærke. Tydelige.

Julen er vildest. 

Når vi er sammen.

Du har altid været en smuk mand. Enestående.

Jeg fik øje på det. På dig.

Tabte vejret. Mistede mine ord. Tvunget til at stoppe op.

Betragte. Opdage. Acceptere. 

Jeg fandt hjem. Fandt mig selv igen.

For det var dig. Hele tiden dig. 

Jeg elsker.

I skoven i dag. Legende børn. Røde næser. Kolde kinder.

Bladenes blødeste bunddække.

Solen trænger igennem de nøgne træer. Skinner kraftigt. For igen at forsvinde.

Et gråligt dække af skyer.

Minder mig om, at lyset altid er der. Aldrig svigter.

Kigger op. Kigger ud.

På årets korteste dag.

Vi har fældet det smukkeste juletræ. I mere end en uge har det stået og taget sig ud. Midt i stuen. Det skal ses fra hvert et hjørne. Danses om. Røres ved. Duftes.

I dag kom pynten.

Jeg betragter det færdige træ. Med et overflåd af hjemmelavet pynt. I forskellige kvaliteter. Samlet gennem de sidste mange år. Sat nænsomt på af ivrige børnehænder. En tydelig favorit. Hvor grenen er næsten eftergivende for tyngden.

Jeg røres.

Over lyset fra deres øjne. Glæden, der kommer helt indefra. Udstrømmende. Til træets top. 

Det skete. En julestemning sniger sig ind. Jeg overvældes af taknemmelighed. Over at være lige her. Uden at skynde mig. Uden en plan. For livet. For dagen der kommer. 

Træets færdige udtryk.

Det er ikke væsentligt. 

Når det kommer af kærlighed.