Jeg kan mærke en længsel indeni. En trang til udtryk. Formidling. At bruge min energi på ny. På mig.

Og samtidig trives jeg ualmindelig godt hvor jeg er. Hvorfor ændre på noget, der virker? Jeg giver alligevel den lille tanke plads. Giver den tid til at bundfælde sig. Tage form. En dag kommer den til at fylde. Kommer ud. 

Det hænder, jeg vil det hele på en gang. Jeg kender efterhånden mig selv godt nok til at vide, at det ikke holder. Ikke i længden. Det virker modsat.

Mit fokus flagrer.

Jeg taber, hvis jeg ikke er til stede. Bliver fraværende. I mine relationer. I mine skriv. Når jeg tager for meget ind, mister jeg mig selv undervejs. Forvirres. Ingen selvrespekt.

Udmattes totalt.

Jeg har brug for at værne om den familie, jeg er med til at skabe. At danne et solidt udgangspunkt for vores børn. Jeg giver slip. Langsomt. Naturligt. Pludselig frigives mere tid. Tid til andet. Tid til at dyrke andre passioner.

En trang til at reflektere. Ustandseligt. Formidle skarpt og ærligt. Gennem ord, lever jeg. Gennem ord, skaber jeg. Nye veje. Nye forståelser. 

Og det, der skal ske, vil ske. Uden forcering.

For alting har sin tid. 

At vågne op til nyfalden sne. Bare et par centimeter. Være de første til at sætte fodspor.

Uendelige kælketure.

Tak. Bare tak.

For denne vinter. Hvor tiden mærkes. Ekstra.

Og glæden er ægte.

Jeg oplever det, jeg ikke turde tro. Den mest fortryllende vinter. Med frost, sne og sol. 

Tæt på perfekt. 

Midt i den mørkeste tid kom lyset. Midt i kaos, er roen. Tid til fordybelsen. Nærvær. I familier. 

Jeg længtes.

Uden helt at forstå. Vi trængte. Midt i uoverskueligheden. Et behov for at holde op. Holde ind.

Nu står vi op med solen. Til nye dage. I nattøj og bløde tæpper. Mange, lange kælketure. Brændeovn, varm kakao og daglig kage. 

Jeg tror på det.

Tror på universet. At det vi sender ud, kommer tilbage. Sætter sine spor. Laver tydelige aftryk. Jeg tror på skæbne. På tilfældigheder. Aktive, modige valg. Der udvikler. Udfordrer. 

Jeg tror på kærlighed.

Et ærligt, stærk bånd mellem børn og forældre. Ubrydeligt. Hvis vi tør. 

Alt dette vil jeg huske. Når hverdagen langsomt bliver en anden. Den vender ikke tilbage. Vi er ikke de samme. Tiden er ny. Jeg mærker det.

For mørket er forbi.