En plan

Jeg har en plan. Et mål. En tydelig retning. Jeg ved, hvad der sker. Flyder forudsigeligt afsted. Gennem grundskole, gymnasie, seminarie, universitet. 

Uden at tænke. Uden at se. Uden at forstå. 

Jeg var. Jeg gennemførte.

Hvad nu?

Jeg er ikke sikker. Jeg er jo lige her.

Finder ro. Opdager styrken. Min plan er ikke bestemt. Jeg har drømme og forestillinger. Jeg vil være glad. Fylder mit liv ud med mening. 

Jeg har ikke styr på retningen eller hvor det hele ender. Jeg er optaget af vejen jeg går. 

Processen. Nuet. Livet.

Målet er mere sekundært. Det er alligevel foranderligt.

Undervejs. 

Jeg har det bedst, når jeg lykkes med at give slip. På forventninger.

Fra og til. 

Når jeg ser det gode omkring mig. Øjeblikkets tilstedevær.

Vælger kærligheden.

Tør at kigge ud. Jeg er ikke bange. For at kigge ind. For at være mig.

Jeg bliver aldrig færdig. 

Selvkærlighed. Livskærlighed. Tidskærlighed.

I evig proces.

At vokse

Det er svært at vokse.

Være voksen.

Jeg glemmer, at hoved og krop ikke følges ad. Ikke altid.

En forvirring. En retning uden tydelighed. 

Børnene vokser forskelligt. På samme tid.

Den hele tid.

Forsøger at følge med. I proces.

Vokser ud. 

Tiden ruller. Jeg griber fat. I holdepunkter. De mindste.

Smuldrer. Holder fokus.

Og husker glæden.

I altets foranderlighed.