Jeg hører en svag grynten. I mørket. Det udvikler sig. Langsomt. Endnu en opvågning. Jeg finder dig. Famlende. Du er ikke sulten. Vil bare mærke. Mærkes. Jeg er lige her.
Altid.
Mine øjne falder i. Jeg kæmper dem op. Sov videre, min lille. Jeg ved du kan. Du skal. Jeg vugger dig blidt. Du finder tilbage til søvnen. Sov, sov. Sov længe.
Jeg vidste ikke hvad træthed var. Før jeg blev mor. Den ekstreme udmattelse. Efter nætter med minimal søvn. Oppe hver time. Dag efter dag.
Følte mig overmandet. Sov stående.
Det var ekstremt. På flere planer.
Jeg mindes det med at væld af følelser. Mest styrke. Og glæde. En særlig tid. En lykkelig tid. Der ikke kan genskabes.
Komplet symbiose.
Tiden sætter alt i perspektiv. Mine børn er større nu. Store. Jeg kan savne de lange nætter og ville gøre det hele igen. Og igen.
Med en tanke på at føle mig ekstra i live.
Ved at give liv.