Jeg har taget en beslutning. For længe siden. Jeg vil have et godt liv. Jeg vil vælge det gode til. Jeg vil være glad. Jeg vil være postiv. Jeg vil se lyst på tilværelsen.

Jeg har prøvet det modsatte. At være det mørkeste sted. I det dybeste hul. Uden mulighed for at slippe ud. Det er også en del af mig.

Den destruktive og negative.

Det føles som et trygt sted at være, fordi jeg kender det så godt. Men det er ikke et rart sted at være. Ikke et sted, jeg har lyst til at blive. Ikke en tilstand, jeg vil lade dominere.

Det er jeg bevidst om.

Når det trækker i mig, stopper jeg op og observerer. Reflekterer. Jeg fornægter ikke. Ej heller fortrænger.

Det virker modsat.

Jeg betragter og lærer mere om mig selv og mine mønstre.

Vigtigst for mig er min indstilling til livet og aldrig at tage det gode for givet.

Jeg er taknemmelig hver dag.

For mine valg, for mine mennesker, for at turde at være mig.

Med alt hvad det indebærer.