Lillebror

Skamlen er polstret med slidt brunligt læder. Lige akkurat en tilpas højde til, at pigen kan lægge sig på maven og strække arme og ben ud til hver en side. Det er som om, hun flyver.

“Hvis det bliver en lillebror, skal han hedde Bamse” siger pigen midt i en bevægelse.

“Det er kun bamse, der kan hedde Bamse” forklarer faren.

“Så skal han hedde Aske” siger pigen bestemt.

Faren betragter hende på afstand, mens hun svæver.

Det blev en lillesøster.