At forsøge at lukke af, stoppe strømmen, benægte indtryk, er umuligt. Det gør kun, at selvbebrejdelsen vokser, fordi det aldrig kan lykkes.

Jeg mærker stemninger, energier i rum, i mennesker, mellem mennesker.

Jeg byder det velkommen. Det er okay. Jeg er okay.

Det er ikke fordi, jeg skal handle på alt. Det er ikke mit ansvar. Jeg er nok når jeg sanser, observerer, lader noget fare.

Selvom jeg bliver mærket. Dybere aftryk.

Jeg går ikke upåvirket videre, men jeg er ikke tvunget til at handle, ikke tvunget til at lade min energi dræne.

Jeg ser, jeg ser tydeligt, men ikke alt vil ses. Ikke alle vil forstå.

Alting kommer for en dag. Alt har sin tid. Får sin tid.

Jeg er der, når det passer, når det føles rigtigt. Imens læner jeg mig tilbage med et kærligt blik på mig selv i dette virvar.

Freden kommer langsomt og jeg mærker, jeg har plads til at være den jeg er.

Med alt hvad det indebærer.