Hun kommer skridende ind i rummet.
Det er som om hun svæver.
Tempoet er højt og målet klart.

Straks er hun henne ved den ældre dame, der er sengeliggende og hele tiden falder i søvn. Sætter sig på kanten, ænser ikke alle andre, der også findes i rummet.
Den ældre dame har betydning og hun føler, hun har en større ret til denne. 

Hun hilser ikke. Andre må ikke få lov. Ikke bidrage. Ikke have plads.

Hun er den eneste med relevans.

Det er hendes tid nu.