Hvilken tilfredsstillelse at male det blå loft hvidt. Ikke fordi jeg som sådan ikke holder af blå, det er faktisk en af mine bedste farver, men det blå loft har aldrig fungeret.

Det kunne være som at sidde under en uendelig sommerhimmel og drømme sig vægtløs. Det kunne virke som et friskt element på et ellers kedelig hvidt badeværelsesrum. Med alt for mange fliser. Det kunne have været så meget, men det var mest af alt ikke en god ide.

Nu er det væk. Den blå rædsel over mit hoved. Jeg får mod på at male mere, så de grimme fuger bliver dækket og giver et mere roligt udtryk, jeg ikke som sådan behøver forholde mig til, men bare kan være til stede i.

Med alt der kan være.
Lad det sætte igang.