Toiletbrættets glatte overflade føles kølig mod hendes hud. Hun sidder stille lidt, før blæren tømmes langsomt over testens sterile spids. Hun lægger den på håndvaskens skæve kant, hvor den balancerer fint, mens hun flygtigt tørrer sig, trækker ud og nænsomt vasker hænderne i den milde sæbe, opmærksom på ikke at ramme testen.
Hun går ind i soveværelset med bankende hjerte. Gråden kommer uden varsel. Hun forsøger med de dybe indåndinger, men luften sætter sig fast i halsen. Hun gisper let idet hun hører døren gå, men de efterfølgende bevægelser fra entreen er genkendelige og trygge.
“Hej skat, har du haft en god dag?” Han sætter sig ved hendes side og lader hende forsvinde ind i omfavnelsen. “Hvad er der galt?” spørger han stille.
Hun tænker på, hvor meget hun ønsker det her. Lige siden første gang, hvor det lykkedes og den ubekymrede glæde overstrålede alt andet. Indtil hun begyndte at bløde og ingenting blev som de forventede.
“Jeg tør ikke at kigge.” Hun skælver og læner sig mod hans varme bryst. Han rejser sig og tager den korte tur til badeværelset i en glidende bevægelse. Hun hører ham kalde, men formår ikke at rejse sig. Hans stemmes ro blander sig med de uoverskuelige tanker. Tør hun at tro?
Pludselig står hun foran ham i dørens åbning og han holder testen frem. De to streger spejler sig i hendes lysende øjne, en i hvert et felt og hun kniber dem instinktivt sammen. Tiden står stille, hun holder sit vejr.
Er det nu? Er det nu, det begynder?