Hele nelliker ligger spredt på en mindre tallerken, mens laurbærbladene sættes i et præcist mønster over flæskestegens top. De diskuterer hvorvidt kuglen af sølvpapir er stabil nok og forsigtigt tilføres et mindre stykke af kartoffel, der hjælper med at skabe en ensartet overflade for sværene. Ellers er det umuligt at få dem sprøde nok, siger hun og han brummer bekræftende. De tager en håndfuld nelliker hver og hun rækker ind foran ham, for at få sine placeret i de yderste af rillerne. Hans krop laver så lille en bevægelse, at det næsten ikke bemærkes, men det er lige nok til, hun får sin plads. 

Jeg står på afstand og ser det ske. Midt i mit køkken. Den første jul sammen i mit voksne liv. Jeg nipper til champagne fra det slanke krystalglas og opgiver at holde tårerne tilbage, der vil deres egne veje.

På samme måde som livet. Og magien i de glimtvise øjeblikke af julefred, der opstår når jeg mindst venter det.

Med min mor og far.