Foråret virker større i år. Bladene er så sprøde. Så lysende grønne. Fornemmelse for frihed. Dufter til buskene med snebolde, der smider deres blomster, syrener og tulipaner i fuld flor.

Vi går i samlet flok, som alle andre hverdagsmorgener, og på vejen til børnenes skole er der en hæk. Den blomstrer stærkest i begyndelsen af foråret og de første rigtige varme dage. Hvert år overraskes jeg over duften. En varm kvalmende dunst af gule blomster, der fylder hele vejen langs med hækken og et godt stykke før og efter. Holder nogen af denne hæk? Af lugten?

Mine børn og jeg laver en taktik. Vi husker hinanden på at holde vejret og løber hurtigt forbi, puster ud og griner af lettelse.

Sådan kan selv hverdagens prøvelser overvindes.
Med dybe vejrtrækninger, et lettelsens suk, et ægte grin.