Alle mennesker har en historie. En fortid. En nutid og fremtid. Noget at kæmpe med. Kæmpe imod. Tænke over. Bearbejde. Det hører sig til. Det gør tilværelsen særlig. Unik.

Menneskelig. 

Det kan være fristende at ville være som andre. Ligne det, der er mest. En norm. Om lykke og harmoni.

For mig er det ikke et mål. Jo mere jeg forsøger at passe ind, des længere flytter jeg mig. Fra mig selv. Fra det meningsfulde. Det virker ikke sundt. Eller udviklende. 

Hvis jeg stoler på mig selv, min intuition, skaber jeg lys. Opdager nye sider. Vokser op.

Falder ned. 

Selvom jeg ikke følger strømmen eller gør som de fleste, er udenfor og oplever overvældende ensomhed, er jeg hjemme. Mere end nogensinde.

I mig selv.

Når jeg holder fast i det, falder mit præstationsniveau. Jeg handler. Dyrker det særlige. Det unormale. Det, jeg ikke kan stoppe. 

Det naturlige.

Indeni.